Udvalgte brands og designs
Fordi vi ikke fører masseproducerede kædebriller, har vi mulighed for at finde et look der kan passe til dig og din stil.


Designs fra
TOM FORD
Et design, som står stærkt i sit farvevalg og facon, men som har turdet lege med brillens funktion og bevægelighed. Et holdbart design og en holdbar brille.


Designs fra
Wissing
Man vidste ikke, det var muligt at lave den slags stel, men det er heller ikke for sjov, at der er 6 mdr. ventetid på stellet, hvilket begrunder, at der kun findes et af hver i butikken. Disse stel er fangende i deres udtryk, og man troede, de var flottest på stativet, indtil man fik dem på.


Designs fra
KUBORAUM
Et design udtænkt i Berlins undergrund og bragt til live i Italiens hænder. Det er en markant brille med et råt, brændt udtryk, der understreger selvtillid og karakter hos brugeren. Brillerne er store, hårde, mørke og yderst delikate. Og beundringsværdigt nok, så klæder de alle ansigter. Prøv selv.


Designs fra
Anglo American Optical
”Doesn’t do it retro – it is retro” lyder det fra Anglo American Optical, og med rette. Her findes de retro runde stel, stel i brun og honning eller andre fra datidens design.


Designs fra
Vinylize
LP’en er kommet tilbage – men ikke kun på den måde man normalt kender dem! I Budapest bliver de bedste vinylplader udvalgt efter tykkelse, alder og fleksibilitet, hvorefter de med varme, pres og lim, bliver til fantastiske brillestel i begrænset antal, nemlig kun 65 stk.


Designs fra
MASUNAGA
Japanerne har en særlig fornemmelse for tidsløst design, som igennem mange år har været populært i Norden. Vi har fundet frem til dette japanske brillemærke, som har skabt elegante og enkle brillestel i acetat siden 1905. Det er klassiske brillestel, der med smukke farver er fuldstændig gennemført.


Designs fra
THEO
Briller, der ikke er bange for at være briller – snarere tværtimod. Dette er et vovet design, som balancerer mellem det ukontrollerede og det fuldkomment kontrollerede. Der er knald på farver og form, men det er tydeligt, at alt er gennemarbejdet, og intet er en tilfældighed.


Designs fra
CAZAL
Hos Cazal kommer passionen for produktet tydeligt til udtryk i designet. Cari Zallonis design blev populært og kult i firserne. Det revolutionerede hvordan man designede briller og skabte trends, der var langt forud for sin tid. Stadig den dag I dag, er mærket trendsættende.
Den karismatiske designer Cari Zalloni døede meget pludseligt i 2012. Inspireret af ham fortsætter hans designteam med at skabe kollektioner der sætter nye standarder.


Designs fra
miga studio
Med hovedkvarter i Treviso, Italien, designer og producerer Miga Studio håndlavede luksusprodukter!
De formår at kombinere den italienske nerve med den futuristiske japanske minimalisme.
Deres brillestel balancerer på fineste vis mellem det klassiske, det avancerede og det mangefacetterede.
Her får du et stærkt luksusdesign.


Designs fra
CATHERINE DE´ MEDICI
Catherine de’ Medici er luksus! Her bliver der brugt de bedste materialer til fremstilling af ikoniske brillestel. Acetaten er italiensk af bedste kvalitet. Stel af ren titan, der bliver guldbelagt i farverne rose, hvid og guld.
Disse lækre stel bliver designet og fremstillet i Italien. CdM har karakteristiske snoede metalstænger af konisk titan tråd. Et look der tog fabrikken hele tre år at udvikle til perfektion med dygtigt håndværk og nye unikke teknologier.
Designer og medstifter Francesca Pisano sætter disse ord på deres stel:
Design – femininity – sensuality – arts – architecture


Designs fra
MONOQOOL
Monoqool er vores lokale leverandør af brillestel fra Danstrup nær Fredensborg.
Den danske virksomhed udvikler brillestel, der bygger på den danske designarv og som produceres lokalt i Danmark. Deres brillestel er raffinerede, ultra lette, uden overflødige detaljer og supermoderne – f.eks. 3D-printede! Særligt er også, at disse smarte stel hovedsageligt fremstilles af genanvendte materialer.
Resultatet er bæredygtige brillestel i enkelt design og med optimal komfort.


Designs fra
OAKLEY


Designs fra
HAPTER
Rå og raffinerede briller, som med kant låner inspiration fra første verdenskrig. De er beklædt med bomuldstekstil designet af Lanificio Cerrut, der også her indhenter tendenser fra første verdenskrig. Steldesign og tekstilbeklædning skaber sammen en gennemført brille, som på én og samme tid er retro og innovativ.

