Frivilligt arbejde

10/03-2017

Brillestedet er medlem i foreningen ”Syn For Sagen I Afrika”. Foreningens formål er lokalt at hjælpe fattige mennesker med
behov for briller.

Hjælpen er efter genbrugsprincip. I Danmark samles brugte briller ind, renses og opmåles hos lokale optikere.

Herefter tager en lille gruppe frivillige optikere ud til områder rundt omkring i verden – Afrika, Asien og Sydamerika. Synsprøverne udføres i samarbejde med lokale tolke, hvorefter de indsamlede briller udleveres til befolkningen.

I 2017 sendte Brillestedet Rolf ud til Nepal, hvor der blev udleveret 2200 briller til fattige nepalesere. Derfor kan brugte briller altid afleveres hos os i butikken, hvor vi vil rense og udmåle dem, så de ligger klar til kommende ture.